Om mig selv

Lidt forskelligt

Navn:   Jørgen Harboe Jensen
Født:   1946
Udd:    Københavns Universitet 1972 (Cand.Scient i matematik)
            Autodidakt som kunstner
            Studieophold: Rom 1972-1973

Jeg har malet (i perioder) siden jeg var ganske ung. Startede med at male naturalistiske bybilleder især fra mine gentagne ophold i Gudhjem og fra min hjemegn Brønshøj.
Efter at jeg flyttede til Esbjerg i 1974 har jeg i en længere periode arbejdet med tegninger fra Esbjerg Havn; kraner-plankeværker og grusbunker.
Pludselig engang i 80'erne sprang der nogle mystiske surrealistiske ting ud af blyanten, og i 90'erne erstattede jeg akvarel og olie med akrylfarver og airbrush-teknikken.

I de seneste år er jeg vendt tilbage til en mere naturtro udtryksmåde. Egentlig er jeg vældig glad for fotos, men er ikke interesseret i selv at fotografere som udtryksform. Så jeg bruger fotos (andres og egne)  som inspiration til en "fotoagtig" udtryksform i mine akrylbilleder. Jeg arbejder med studiet af fokus/non-fokus dvs. dybdeskarphed. Og også gamle sort/hvide fotos fra starten af 1900-tallet inddrages i arbejdet med monocrome billeder (ensfarvede).

I 2007-8 malede jeg en serie billeder på grundlag af en stak gamle postkort, som jeg arvede fra "Moster Karla". Kortene er alle fra ca. 1910.
Jeg lavede i 2009-10 en stribe billeder, man kunne kalde "storby-fragmenter". De er i høj grad inspireret af mine gentagne rejser til Berlin.
Men jeg har også i malet med en serie eller et tema om man vil: Ludmila's verden.
Den udspringer af debatten i medierne og vel også blandt politikerne i efteråret 2009 om prostitutionen i Danmark. Jeg tager ikke stilling, men observerer, fantaserer og fortæller,,,

Men hvad der sker om 14 dage eller et år...? Det ved jeg ikke førend jeg står i det...
I Ulf Gudmundsen's anmeldelse af min udstilling i 1996, påpegede han min åbenlyse interesse for Hans Henrik Lerfeldt og  Albert Berthelsen.
I dag vil man muligvis kunne skimte min facination af fotografen David Hamilton. Men mine inspirationskilder er dog mangfoldige.
I anmeldelsen af min  udstilling i nov 2010, påpegede anmelderen netop, at "kunstneren ophæver grænsen mellem foto og maleri". Nogle har troet, at billederne bygger på en art foto-teknik, men ak nej så avanceret teknisk er jeg ikke. Næh... jeg må male det hele fra grunden med pensel, rulle og ikke mindst airbrush. Det sidste er redningen når man iøvrigt ønsker "bløde" billeder i akryl...


 
Jeg udstiller ikke så ofte🤔
Udstillinger:
1983 Vestsjællands Censurerede Udstilling
1996 Galleri Utsira (Esbjerg)
Separatudstilling
1997 Galleri Utsira (Esbjerg)
Gruppeudstilling
2008 Kulturhuset ved Kongeåen (Gredstedbro)
Separatudstilling
2010 Grundtvigskirken (Esbjerg)
Separatudstilling
2010 Galleri Slugen (Esbjerg)
Separatudstilling
2013 Esbjerg Museum - Udstillingen "Body and Buddies"
2013 Gallerie Slugen (Esbjerg) Separatudstilling
2014 BRA udstillingen på Seminariet. Gruppeudstilling